Danske signaler, faste mærkerMærker og deres betydning 1975-Dette dokument beskriver de faste mærker, der har været i anvendelse fra 1975 og fremefter, dvs. mens Sikkerhedsreglementer af 1975 (SR75) har været gyldigt. For hvert mærke er angivet dets anvendelsesperiode og betegnelse gennem tiderne. Mange mærker er langt ældre end 1975, og mærkernes samlede levetid er angivet. Første del af dokumentet viser de nugældende mærker, mens sidste del indeholder de mærker, der er udgået i perioden fra 1975. Nugældende mærker med særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet Nugældende mærker uden særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet Udgåede mærker Nugældende mærker med særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet"F-signal følger"1953-1975: nr. 113; 
[Foto] Gult rektangulært skilt med bogstavet 'F' anbragt på et hovedsignal. Mærket angiver at det efterfølgende hovedsignal forsignaleres af et F-signal. Frem til 1998 anvendtes mærket fortrinsvis på strækninger hvor kun nogle hovedsignaler blev forsignaleret af et F-signal. Derefter anvendtes det på alle strækninger. På stationer uden U-signal blev F-mærket frem til 1998 anbragt på I-signalet. Derefter anbragtes det i stedet på rangergrænsemærket.
"Automatisk sikret overkørsel følger"1936-1944: SIR-PRB nr. 79c; 
[Foto] Rødt/hvidt pilformet mærke, anbragt i bremseafstand foran en automatisk sikret overkørsel. Hvis overkørselssignalet/kontrolsignalet, som er synligt fra mærket, ikke viser "Overkørslen sikret", skal toget bremse og påregne at standse foran overkørslen. "Automatisk sikret overkørsel følger"1959-1975: nr. 116; 
[Foto] Gult rektangulært skilt med bogstavet 'O' anbragt på et hovedsignal. Hvis hovedsignalet viser "Kør" (eller bedre) er overkørslen sikret. "Afstandsmærker"1922-1935: nr. 67;   
1200 m 800 m 400 m [Foto] 1, 2 eller 3 rektangulære hvide plader med rød kant som er placeret skråtstillet på en 2-3 m høj stander ("høje afstandsmærker"). Hovedsignal følger i den angivne afstand (indtil 1944 dog 1000, 8000 hhv. 600 m). Afstandsmærker anvendes kun foran I-, AM-, AM/DS- og DS-signaler, og altså ikke foran hovedsignaler på stationsområder. Efter 1998 er afstandsmærker foran I-signaler blevet erstattet af mærker 17.1.1, 17.1.4 og 17.1.6. Mærkerne for 1200 m og 800 m udelades hvis afstanden mellem hovedsignaler er kort. Siden 1994 er en mere kompakt udførelse af mærkerne gradvist blevet indført:
1978- : nr. 17.1.2, 17.1.4 og 17.1.6.   
1200 m 800 m 400 m 1, 2 eller 3 rektangulære hvide plader med rød kant som er placeret skråtstillet på en 2-3 m høj stander ("høje afstandsmærker"), suppleret med vandret rektangulær gul plade med rød kant. Hovedsignal følger i den angivne afstand. 1978-1998: Hovedsignal følger i den angivne afstand. Mærket gælder for begge spor på dobbeltsporet strækning. 1998- : I-signal følger i den angivne afstand. Mærket kan gælde for begge spor på en dobbeltsporet strækning. Mærkerne for 1200 m og 800 m udelades hvis afstanden mellem hovedsignaler er kort. Siden 1994 er en mere kompakt udførelse af mærkerne gradvist blevet indført:
1962-1975: nr. 105b.   
1200 m 800 m 400 m [Foto] "Afstandsmærke"; mærket består af 1, 2 eller 3 rektangulære hvide plader med rød kant som er placeret vandret på hver sin ca. 0.5 m høje stander ("lave afstandsmærker"). Disse mærker har samme betydning som nr. 17.1.1, 17.1.3 hhv. 17.1.5. Denne udgave anvendes mellem parallelle spor. Mærkerne placeres sekventielt så de opfattes som ét samlet mærke:
1978- : nr. 17.2.2, 17.2.4 og 17.2.6.   
1200 m 800 m 400 m Disse mærker har samme betydning som nr. 17.1.2, 17.1.4 hhv. 17.1.6. "Giv agt"1935-1944: nr. 79a og 79b;  
17.3 [Foto] 17.4 Hvidt rektangulært skilt med rød kant og teksten "GIV AGT". Tog som passerer mærket skal afgive lydsignal "Giv agt" (én lang tone). Ved nr. 17.4 dog kun i usigtbart vejr. "Holdested uden dækningssignal"1928-1935: nr. 69;1935-1944: nr. 81; 1944-1975: nr. 104; 1975- : nr. 17.5. 
[Foto] 2 hvide trekantede plader med rød kant og spidserne mod hinanden (ofte kaldet "Timeglasset"). Mærket har sjældent været anvendt på S-banen. 1975-1985: Der følger et holdested eller sidespor uden hovedsignal 500 m efter mærket. 1985- : Der følger et holdested eller sidespor uden hovedsignal 800/1200 m efter mærket. Varslingsafstand 1200 m anvendes på strækninger hvor strækningshastigheden overstiger 120 km/h. "Togekspeditionsstedets navn"ca. 1979-1998: ingen særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet;1998- : nr. 17.6.  Rektangulært gult mærke med stationens/sidesporets navn, anbragt på et I-, AM/DS- eller DS-signal. Mærket blev indført efter behov, men fra ca. 1998 opsat konsekvent. "Perron ved trinbræt"1946-1975: nr. 112;  Rektangulær hvide plade med rød kant, som er placeret lodret på en 2-3 m høj stander. Mærket angiver begyndelsen af en perron. Mærket anvendes i sammenhæng med nr. 17.5, dvs. ikke på stationsområder og sjældent på S-baner. "Strækning med el-togvarme ophører"1977- : nr. 17.8.  Hvidt rektangulært skilt med rød kant og overstreget tekst "EL". Elektrisk togvarme skal afbrydes og må ikke anvendes på den efterfølgende strækning. Anvendelse af elektrisk togvarme kan forstyrre funktionen af sporisolationerne. Mærket anbringes som regel på eller ved et U-signal. Elektrisk togvarme må genindkobles når toget kører ind på en strækning hvor eltogvarme er tilladt. Dette markeres ikke med et mærke. "Kilometermærke"1990- : nr. 17.9.  Hvidt skilt med sorte tal. Øverste tal viser kilometer, nederste tal viser antal 100 meter. Mærket viser strækningens kilometrering, og vises i begge retninger og er normalt opstillet for hver 200 m. Mærket har efterhånden afløst beton-"kilometersten". "Rangergrænsen"1922-1935: nr. 68;  Hvid kvadratisk plade med rød kant, placeret på spidsen. Et punkt som rangerbevægelser på en station ikke må passere uden særlig tilladelse. Rangergrænsen markeres siden 1922 med et rangergrænsemærke der vender ind mod stationen. Mærket placeredes på en 2-3 m høj stander 50 m (senere mindst 150 m) indenfor I-signalet. Fra 1977 placeredes mærket ofte på U-signalet:
Der var endvidere et antal anvendelser af rangergrænsemærket, som ikke efter 1988 er nævnt i det generelle sikkerhedsreglement: Mærket anvendtes som et stationsgrænsemærke (og vendte mod strækningen) for tog ad hovedspor hvor der ikke var I-signal
Mærket kunne også anvende som et stationsgrænsemærke mod et sekundært spor uden Dv-signal. Hvis et sådant mærke markerede grænsen mellem en station og et havnespor vendte mærket begge veje. "Stop"1965-1975: nr. 108; 
[Foto] Rektangulær hvid plade med rød kant og teksten "STOP". Anvendes
"Stop for farepunkt"1995- : nr. 17.13.  Rektangulær hvid plade med rød kant og teksten "Stop for ...". Anvendes hvor der af sikkerhedsmæssige årsager skal standses før farepunktet (typisk et signal der ikke tillader viderekørsel). Mærket anvendes typisk hvor et signal er fælles for flere spor, men der skal standses før sporenes sammenløb. "Frispor"1916-1935: nr. 122;  To porcelænsklokker (senere plastik) anbragt mellem sporene tæt op til skinnernes udvendige sider eller af én tilsvarende klokke placeret midt mellem sporene. Frispormærket angiver, hvor langt et køretøj kan føres frem på det ene af to sammenløbende/skærende spor uden at hindre kørsel på det andet spor. Mærket er anbragt mellem de sammenløbende spor. "Grænse mellem station og teknisk tjenestes område"1916-1935: nr. 121;  Hvid tilspidset træklods med rød stribe, anbragt udenfor skinnernes udvendige sider, evt. på svelleenderne. Mærket angiver grænsen mellem stationen og teknisk tjenestes område, dvs. ved spor der fører til et maskindepot, værksted eller lignende. Mærket anbringes med ryggen vinkelret på sporet. "Endepunkt for rangering for signal"1967-1975: nr. 118;  Hvid kvadratisk plade med gul kant, placeret på spidsen. Mærket angiver endepunktet for en rangertogvej hvor sporet efter mærket er usikret område.
"Standsningsmærker"1944-1958: ingen særskilt betegnelse i signalreglementet;  
17.18 17.19 Hvidt skilt med sort bogstav "S" eller sort tal. Mærke som angiver hvor standsning skal finde sted, f.eks. ved en perron. Mærket har kun betydning for tog der skal standse det pågældende sted. Mærket er udformet som en rektangulær hvid plade med enten
 Mærke som angiver hvor standsning skal finde sted, f.eks. ved en perron. Mærket har kun betydning for tog der skal standse det pågældende sted. Mærket er udformet som en rektangulær hvid plade med et tal,
  Mærker 17.18 hhv. 17.20 med rød tekst "EVAK". Mærkerne er opstillet ved behandlingspladserne på Storebæltsforbindelsen og har kun betydning ved redningsindsatser. "Signalet ugyldigt"18??-1935: ingen særskilt betegnelse i signalreglementet  Et hvidt kryds der angiver at det pågældende signal ikke er i brug og er slukket. 1944-1953: nr. 27; 
[Foto] En hvid ring der angiver at det pågældende hastigheds- eller bogstavviser ikke er i brug og er slukket. "Strækning med ATC begynder"1995- : nr. 17.27.  Hvidt skilt med rød kant og sorte tekst "ATC". Strækningen/stationen efter mærket er udstyret med ATC og toget skal fremføres jf. reglerne herfor. Tog uden virksomt førerrumssignal må maksimalt fremføres med 80 km/h (i år 2000 nedsat til 70 km/h). Mærket opsættes på eller ved sidste signal/sporskifte inden fast ATC begynder. "Strækning med ATC ender"1995- : nr. 17.28.  Hvidt skilt med rød kant og overstreget sort tekst "ATC". Strækningen/stationen efter mærket er ikke udstyret med ATC og toget skal fremføres jf. reglerne herfor. Mærket opsættes på eller ved sidste signal/sporskifte inden fast ATC ophører. Såfremt der køres fra en strækning/station med fast ATC-anlæg til en strækning/station med et andet togkontrolanlæg, opstilles mærket ikke. "Stop for el-tog"1944-1975: nr. 109;  
17.29 (17.13) 17.31 Hvidt skilt med rød kant og rød tekst "EL. TOG STOP", nr. 17.31 med symboler. Elektriske tog skal standse senest ved mærket da køreledningen ophører. De 2 udgaver har samme betydning, men nr. 17.29 erstattes efterhånden af nr. 17.31. 1995- : nr. 17.30 og 17.32.  
17.30 [Foto] 17.32 D.o. suppleret med skilt med sort pil. Elektriske tog skal standse senest ved mærket hvis det efterfølgende sporskifte er stillet i retningen angivet af pilen, da køreledningen ophører. De 2 udgaver har samme betydning, men nr. 17.30 erstattes efterhånden af nr. 17.32. "Hovedafbryder ud"ca. 1985-1995: ingen særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet;  Kvadratisk hvidt skilt med systemspænding med sort symbol. Elektriske tog skal udkoble hovedafbryderen. Nærket anbringes ca. 75 m før en neutralsektion. "Hovedafbryder ind"ca. 1985-1995: ingen særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet;  Kvadratisk hvidt skilt med systemspænding med sort symbol. Elektriske tog må genindkoble hovedafbryderen. Nærket anbringes ca. 75 m efter neutralsektionen. "Sænk strømaftager"ca. 1985-1995: ingen særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet;  Kvadratisk hvidt skilt med systemspænding med sort vandret streg. Elektriske køretøjer skal sænke strømaftageren/strømaftagerne. Ved anvendelse ved landegrænse mellem 2 forskellige strømsystemer opsættes nabolandets ækvivalente mærke også:
"Hæv strømaftager"ca. 1985-1995: ingen særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet;  Kvadratisk hvidt skilt med systemspænding med sort lodret streg. Elektriske køretøjer må hæve strømaftageren/strømaftagerne efter passage af mærket. "Systemspænding"1995- : nr. 17.38. 
[Foto] Kvadratisk hvidt skilt med systemspænding angivet i sort tekst. Elektriske køretøjer, som kan køre på den viste systemspænding, må hæve strømaftageren/strømaftagerne efter passage af mærket. Mærket anvendes ved grænsen mellem 2 forskellige strømsystemer, og opsættes altid sammen med nr. 17.37. "Privatejet infrastruktur begynder"2024- : nr. 17.39.  Rektangulært hvidt skilt med blå kant og infrastrukturejerens navn i sort tekst. Infrastrukturen bagved mærket er privatejet (dvs. ikke ejet af Banedanmark). Passage må kun ske efter tilladelse fra den den private infrastrukturejer. Rangertræk skal standse foran mærket, medmindre det har tilladelse til at passere mærket. Mærket anbringes i sidespor på grænsen til privatejet infrastruktur. "Privatejet infrastruktur ender"2024- : nr. 17.40.  Rektangulært hvidt skilt med blå kant og infrastrukturejerens navn i overstreget sort tekst. Infrastrukturen bagved mærket er ejet af Banedanmark. Derudover har mærket ingen betydning. Mærket anbringes i sidespor på grænsen til Banedanmarks infrastruktur. "Strækning med ATC Togstop begynder"2005- : nr. 17.41.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og sort tekst "ATC togstop". Strækningen/stationen efter mærket er udstyret med ATC-togstop og toget skal fremføres jf. reglerne herfor. Mærket opsættes på eller ved sidste signal/sporskifte inden fast ATC-togstop begynder. "Strækning med ATC Togstop ender"2005- : nr. 17.42.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og overstreget sort tekst "ATC togstop". Strækningen/stationen efter mærket er ikke udstyret med ATC Togstop og toget skal fremføres jf. reglerne herfor. Mærket opsættes på eller ved sidste signal/sporskifte inden faste ATC-togstopanlæg ophører. Såfremt der køres fra en strækning/station med fast ATC-togstopanlæg til en strækning/station med et andet togkontrolanlæg, opstilles mærket ikke. "Strækning med ORS begynder"2022- : nr. 17.43.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og sort tekst "ORS". Mærket markerer systemgrænsen ved kørsel mod S-banen jf. SIN. Efter passage af mærket skal kørsel ske efter reglerne i ORS. "Strækning med SR begynder"2022- : SIN-L instruks 7.1  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og sort tekst "SR". Mærket markerer systemgrænsen ved kørsel fra S-banen mod F-banen fra Svanemøllen mod Østerpor jf. SIN. Efter passage af mærket skal kørsel ske efter reglerne i SR. "Ophold udvendigt på siden af køretøjer forbudt"2006- : nr. 17.47.  Cirkulært hvidt skilt med rød kant og overstreget symbol. Under rangering er det forbudt at opholde sig udvendigt på siden af køretøjer. Mærket opstilles ved områder, hvor der findes genstande indenfor fritrumsprofilet for rangerpersonale. "Stands for indstilling af rangerrute"2006- : nr. 17.48.  Rektngulært hvidt skilt med rød kant og sort udråbstegn. Stands ved mærket for indstilling af rangerrute. Mærket anbringes på betjeningsstander med betjeningspanel for indstilling af rangerrute. "Strækning med dansk GSM-R-netværk begynder"2013- : nr. 17.49.  Hvidt skilt med sort kant, symbolet for et "telefonrør" og teksten "GSM-R" og "DK". Bag signalet anvendes dansk GSM-R radio som strækningsradio. Mærket opsættes, hvor strækning dækket af det danske GSM-Rnetværk begynder. "Strækning med CBTC begynder"2014- : nr. 17.50.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og sort tekst "CBTC". Strækning med CBTC begynder. Mærket er opstillet ved overgangen til en strækning udstyret med CBTC. "Strækning med CBTC ender"2014- : nr. 17.51.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og overstreget sort tekst "CBTC". Strækning med CBTC ender. Mærket er opstillet, hvor en strækning udstyret med CBTC ender. "Strækning med ETCS begynder"2014- : nr. 17.53.  Rektangulært hvidt mærke med rød kant og sort tekst "ETCS L2". Strækning med ETCS Level 2 begynder, dvs. at der efter mærket køres efter ORF-regelsættet. Mærket er opstillet ved overgangen til en strækning udstyret med ETCS Level 2. Mærket optrådte første gang i SR med teksten "CAB", men allerede ved næste rettelse var teksten ændret til den nuværende. "Strækning med ETCS ender"2014- : nr. 17.54.  Rektangulært hvidt mærke med rød kant og overstreget sort tekst "ETCS L2". Strækning med ETCS Level 2 ender, dvs. at der efter mærket køres efter SR1975-regelsættet. Mærket er opstillet ved overgangen fra en strækning udstyret med ETCS Level 2. "ETCS stopmærke"2014- : nr. 17.55.    Kvadratisk skilt med gul pil med hvid kant på blå baggrund. Stopmærke for tog fremført under ETCS-overvågning efter ORF-reglementet. Mærket markerer placeringen af ETCS' "virtuelle" signal. På SR1975-strækninger har mærket ingen betydning, og er kun opstillet som foberedelse til strækningens fremtidige omkobling til ETCS. Mærket opstilles fortrinsvis til højre for sporet som et traditionelt signal, men kan også opstilles til venstre for eller ophænges over sporet. Mærkets pilsymbol peger på det spor, mærket er gyldigt for. Mærket kan også opsættes på sporstoppere, der skal være endepunkt for ruter i ETCS. Mærket suppleres med skilt med mærkets identifikation. "Hovedafbryder ud"2016- : nr. 17.56.  Kvadratisk blåt skilt med hvidt symbol. Elektriske tog skal udkoble hovedafbryderen. Nærket anbringes ca. 75 m før en neutralsektion. "Hovedafbryder ind"2016- : nr. 17.57.  >Kvadratisk blåt skilt med hvidt symbol. Elektriske tog må genindkoble hovedafbryderen. Nærket anbringes ca. 75 m efter neutralsektionen. "Sænk strømaftager"2016- : nr. 17.58.  Kvadratisk blåt skilt med hvid vandret streg. Elektriske køretøjer skal sænke strømaftageren/strømaftagerne. "Hæv strømaftager"2016- : nr. 17.59.  Kvadratisk blåt skilt med hvid lodret streg. Elektriske køretøjer må hæve strømaftageren/strømaftagerne efter passage af mærket. Nugældende mærker uden særskilt betegnelse i sikerhedsreglementet"Typeskilt"1953-1975 : ingen særskilt betegnelse i SIR1953;    Et hvidt skilt med sort skrift på hovedsignalets mast angiver typen således:
Signaltyper (AM/DS og VM/DS) udstyres med 2 skilte; "DS"-skiltet placeres nederst. Fra 1994 angives også signalnummeret på "I"-, "U"-, "AM"- og "VM"-signalers skilte. "Hastighedstavle"1965-1975: nr. 117;  
[Foto] Når tavlen er placeret på et indkørselssignal (1975- ) : Tavlen angiver den tilladte hastighed når I-signalet viser "Kør, med begrænset hastighed". Tavlen ignoreres i øvrige tilfælde. Tog med aktivt førerrumssignal må køre hurtigere hvis førerrumssignalet tillader. Når tavlen er placeret på et perronudkørselssignal eller stationsbloksignal for udkørsel (1987- ) : Tavlen angiver den tilladte udkørselshastighed når signalet viser "Kør" eller "Kør igennem". Tog med aktivt førerrumssignal må køre hurtigere hvis førerrumssignalet tillader. "Gyldighedsmærke"1944-1975 : ingen særskilt betegnelse i signalreglementet;  
[Foto] Et hvidt skilt med rød kant der med spornummer eller bogstaver angiver hvilket spor et signal tilhører. Skiltet er normalt cirkulært, men rektangulære forekommer også. Mærket anvendes hvor signalets placering ikke gør det ëntydigt hvilket spor det gælder for. "Gyldighedsmærke"2002- : ingen særskilt betegnelse i SR1975. 
[Foto] Et hvidt skilt med en sort pil, som peger på det spor, signalet gælder for. Mærket anvendes på hovedsignaler der står til venstre for sporet, dog som hovedregel ikke ved 2 parallelle vekselspor. Mærket kaldes populært "Svenskerpil" idet det oprindeligt var et svensk mærke, som efter åbningen af Øresundsforbindelsen blev indført i Danmark. Anvendelsen af mærket synes ikke at være systematisk. "Radiodirigeret trafikafvikling"2002- : SIN-L instruks 30.1. Et hvidt skilt med rød kant og tekst "Radiodirigeret trafikafvikling". Mærket er placeret på et PU-signal ved togs afgang mod en strækning med radiodirigeret trafikafvikling. Mærket angiver at toget ikke må afgå uden at have indhentet køretilladelse jf. reglerne for radiodirigeret trafikafvikling. Mærket kunne også være opsat på U-signal eller fritstående. "Tydeliggørelse af sporstopper"1965-1975 : ingen særskilt betegnelse i SIR1953;   Mærket markerer placeringen af en sporstopper. Mærket anvendes efter behov. Hvor sporstopperen kan være endepunkt for en togvej anvendes i stedet nr. 17.12. Udførelsen til højre er nyere og anvendes ved nyopsætning. "Togvej uden sikkerhedsafstand;1934-1935 : nr. 78ma;   Stationen har indkørselstogveje uden sikkerhedsafstand; maksimal indkørselshastighed er 40 km/h eller derunder. Hvis restriktionen kun gælder for visse spor angives disse spor på mærket. Mærket placeres på I-signalet og anvendes kun på lokalbaner. Udførelsen til højre er så vidt vides kun opsat i Nørre Nebel, og har påført togvejslængden i meter ("450 Meter"). Udgåede mærker"Hastighedsnedsættelse i udkørselsenden"1968-1975: nr. 119.  Mærket angiver hastighedsbegrænsningen i udkørselstogvejen hvor den er lavere end indkørselshastigheden. Mærket var placeret nær I-signalet og blev vurderet unødvendigt efter indførelsen af SR1975. "Togvej med kort forløb"1966-1975: nr. 106;  Mærket angav afstanden i meter fra mærket til endepunktet for indkørselstogvejen. Mærket blev anvendt i indkørselstogveje med sikkerhedsafstand (tidligere betegnet "togvejens forløb") < 150 m for at hjælpe nedbremsningen. Mærket opstilledes efter sporets éntydige forgrening til pågældende togvejsspor. "Materieltype ikke tilladt"1999-2000: ikke optaget i SR1975;
Sporet bag mærket må ikke befares af køretøjer af den nævnte type. Mærket anvendtes kun i forbindelse med S-tog litra SA og senere også SE, men teksten på mærket blev ikke ændret. "Standsningsmærker"1975-1996: nr. 17.20 og 17.21;  
17.18 (17.20) 17.19 (17.21) Mærker tilsvarende 17.18 og 17.19, men tilføjet angivelse af skilt med sporisolationsnummer. Mærkerne anvendtes kun på S-baner med HKT førerrumssignaler til at angive togets position ved udveksling af radiomeldinger. 1975-1996: nr. 17.22 og 17.23;  
17.21 (17.22) 17.22 (17.23) Samme betydning som nr. 17.20 og 17.21 og derudover samme funktion som nr. 17.24 (se nedenfor). Mærkerne anvendtes kun på S-baner med HKT-førerrumssignaler.
1975: nr. 17.22;  Mærket angav hvor S-tog skulle standse hvis førerrumssignalet viste "Stop". Mærket havde desuden sporisoaltionsnummer som angiver ovenfor. Mærket anvendtes kun på S-baner med HKT førerrumssignaler. Dette mærke fungerede som erstatning for et mellembloksignal og placeredes ved begyndelsen af et HKT-blokafsnit. Hvis "signalet" var placeret ved perron anvendtes nr. 17.21 eller 17.22 i stedet. Hvis 'HKT'-blokafsnittet var udstyret med et hoved- eller dværgsignal anvendes nr. 17.21 i stedet. Mærket havde ikke betydning for tog uden aktivt førerrumssignal. "Standsningsmærker"1991- : ingen særskilt betegnelse i SR1975.  Mærket angav det korrekte standsningssted langs en perron. Et mærke med "S" gjaldt for alle tog, mens et tog med et eller flere tal gjaldt for pågldende antal togsæt. Mærket gjaldt kun for tog oprangeret af Flexliner-materiel (IC3 og ER4), og blev efterhånden estattet af nr. 17.20. "Skift radiokanal"ca. 1985-1995: ingen særskilt betegnelse i sikkerhedsreglementet;  
17.39 [Foto] 17.40 Hvidt hhv. gult rektangulært skilt med sort tekst "Radio <kanal>". Skift radiokanal som anført. Nr. 17.39 angiver strækningskanal og relaterer normalt til tog der kører igennem området. Nr. 17.40 angiver en lokal radiokanal, som regel for rangering eller andet arbejde på stationen. "Strækning med HKT begynder"2006-2022 : nr. 17.43.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og sort tekst "HKT". Strækningen/stationen efter mærket er udstyret med HKT og toget skal fremføres jf. reglerne herfor. Mærket opsattes på eller ved sidste signal/sporskifte inden faste HKT-anlæg begynder. "Strækning med HKT ender"2006-2022 : nr. 17.44.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og overstreget sort tekst "HKT". Strækningen/stationen efter mærket er ikke udstyret med HKT og toget skal fremføres jf. reglerne herfor. Mærket opsattes på eller ved sidste signal/sporskifte inden faste HKT-anlæg ophører. Såfremt der kørtes fra en strækning/station med faste HKT-anlæg til en strækning/station med et andet togkontrolanlæg, opstilledes mærket ikke. "Strækning med togstop begynder"2006-2016 : nr. 17.45.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og sort tekst "TOGSTOP". Efter passage af mærket skal toget videreføres efter de regler, der gælder for strækninger uden gennemgående linjeleder. Mærket anvendtes på Nordbanen fra Lyngby til Hillerød, hvor der var lavet et forenklet togstopsystem baseret på HKT. Mærket opsattes på eller ved sidste signal/sporskifte med gennemgående linjeleder (altså fuld HKT) til en strækning/station uden gennemgående linjeleder. "Strækning med togstop ender"2006-2016 : nr. 17.46.  Rektangulært hvidt skilt med rød kant og overstreget sort tekst "TOGSTOP". Strækningen/stationen efter mærket er ikke udstyret med HKT-baseret togstop og toget skal fremføres jf. reglerne herfor. Mærket opsættes på eller ved sidste signal/sporskifte inden faste HKT-togstopanlæg ophører. Såfremt der kørtes til en strækning/station et andet togkontrolanlæg, opstilledes mærket ikke. "Afsnitsmærke for CBTC"2014-2022 : nr. 17.52.    Kvadratisk hvid trekant på rød baggrund. Stopmærke for tog fremført under CBTC-overvågning efter ORS-reglementet. Mærket markerer placeringen af CBTCs "virtuelle" signal. På SR1975-strækninger havde mærket ingen betydning, og var på SR1975-strækninger kun opstillet som foberedelse til strækningens fremtidige omkobling til CBTC. Mærket anvendes fortsat på ORS/CBTC-strækninger. Mærket opstilles fortrinsvis til højre for sporet som et traditionelt signal, men kan også opstilles til venstre for eller ophænges over sporet. Mærkets pilsymbol peger på det spor, mærket er gyldigt for. Mærket kan også opsættes på sporstoppere, der skal være endepunkt for ruter i CBTC. Mærket suppleres med skilt med mærkets identifikation. "Stationsmærke" - fra 1986 "Togekspeditionssted uden I-signal"18??-1935: ingen særskilt betegnelse i signalreglementet;  Hvid kvadratisk plade, placeret på spidsen. Der følger en perron eller et sidespor uden hovedsignal 100 m efter mærket. Mærket kunne også angive et navngivet punkt som anvendes i radiotilladelser. Mærket anvendtes kun på privatbaner, og var fra 1975 beskrevet i privatbanernes signalreglement (SIR-PRB) og efter privatbanernes overgang til SR1975 i privatbane-sikkerhedsinstruksen (SIN-PRB). Mærket blev efterhånden afløst af nr. 17.5. eller de pågældende togekspeditionssteder fik sikringsanlæg. "Brandfarlig Strækning"1916-1935: nr. 120;  
Begynder Slutter Strækningen mellem de to mærker er brandfarlig. Mærket gjaldt for vedligeholdelsesarbejder eller lejlighedsvise dampsærtog. Mærket var, grundet dampdriftens ophør, ikke optaget i SR1975, og blev efterhånden meget sjældent. Mærket forekom så vidt vides indtil efter år 2000. "Afstandsmærker"1997-1998: mærket var ikke optaget i SR1975.   
1200 m 800 m 400 m Forvent et efterfølgende I-signal med blå-kantet hastighedstavle i den angivne afstand. For tog uden aktivt førerrumssignal var hastigheden fra I-signalet højst 40 km/h. Mærkerne var eksperimentelle, blev kun opstillet på Øresundsbanen, og blev erstattet af den efterfølgende version. "Afstandsmærker"1997-1998: mærket var ikke optaget i SR1975.   
1200 m 800 m 400 m Forvent et efterfølgende I-signal med mærke "Hastighedszone" i den angivne afstand. For tog uden aktivt førerrumssignal var hastigheden fra I-signalet højst 40 km/h. Efter en prøveperiode blev mærkerne vurderet unødvendige og erstattet af nr. 17.1.2, 17.1.4 og 17.1.6. "Hastighedstavle"1997-1998: mærket var ikke optaget i SR1975.  
[Foto] Mærket angav den maksimalt tilladte hastighed for tog uden aktivt førerrumssignal. Mærket havde ingen betydning for tog uden aktivt førerrumssignal. Mærkerne var eksperimentelle, blev kun opstillet på Øresundsbanen, og blev erstattet af "Hastighedszone følger", "Hastighedszone begynder" og "Hastighedszone ophører". "Hastighedszone følger"1998: mærket var ikke optaget i SR1975.  Forvent PU-signaler med mærke "Hastighedszone begynder". For tog uden aktivt førerrumssignal var hastigheden fra PU-signalet højst 40 km/h. Mærket havde ingen betydning for tog med aktivt førerrumssignal. Mærket opsattes på I-signaler. Det var eksperimenterende, ligesom PU-signaler med mærke "Hastighedszone følger".
"Hastighedszone begynder"1998-1999: mærket var ikke optaget i SR1975.  Mærket angav at maksimalhastigheden for tog uden aktivt førerrumssignal var 40 km/h eller derunder frem til mærke "Hastighedzone ophører". Mærket havde ingen betydning for tog med aktivt førerrumssignal. Mærket anvendtes på såkaldte "reducerede" I-signaler, dvs. I-signaler der ikke kunne vise tilladt indkørselshastighed. Mærket var desuden anvendt på visse PU-signaler uden hastighedsvisning, dog kun i 1998. Efterfølgende markeredes I-signalerne i stedet med mærke 17.6 ligesom almindelige I-signaler. "Hastighedszone ophører"1998-1999: mærket var ikke optaget i SR1975.  Mærket angav at maksimalhastigheden for tog uden aktivt førerrumssignal var 80 km/h eller derunder. Mærket havde ingen betydning for tog med aktivt førerrumssignal. Mærket anvendtes på U-signaler efterfølgende I- eller PU-signaler med mærke "Hastighedszone begynder".
|
